ForsideBetingelserKontaktTil WEBsite

Læger uden Grænsers udgifter 2011
 
Sådan bruger vi din støtte
Hos Læger uden Grænser bestræber vi os på at være så effektive som muligt. På den måde kan vi hjælpe flest mulige mennesker. Men det koster penge at yde professionel medicinsk nødhjælp af høj standard. Her på siden kan du se, hvordan vi bruger din støtte. Herunder kan du læse om hvad de enkelte dele af vores udgifter går til:

Medicinske indsatser 72%
Medicinske indsatser er den andel af din støtte, der går til vores projekter. Det kan for eksempel være til ernæringsprogrammer for børn, vaccinationer og hiv/aids-projekter.

Bidrag til projektstyring 7%
Bidrag til projektstyring går til støttefunktioner til vores projekter. Det kan for eksempel være medicinske specialister eller logistiske koordinatorer i et af vores internationale hovedkvarterer.

Informations og fortalervirksomhed 3%
En vigtig del af Læger uden Grænsers arbejde er at gøre verden opmærksom på den nød, vi er vidner til. Derfor bruger vi tid og penge på at oplyse om vores patienter og lægge pres på regeringer for at få dem til at forbedre patienternes forhold.

Fundraising 13%
For ikke at være afhængige af politiske dagsordner, har vi et princip om, at minimum halvdelen af vores midler skal komme fra private donationer. Det betyder til gengæld, at vi bliver nødt til at bruge penge på at samle ind. Det kan vi gøre, fordi vi ved, at det giver os mulighed for at hjælpe flere.

Ledelse og administration 6%
En forudsætning for at yde nødhjælpsarbejde af høj kvalitet er ledelse og administration. Vi arbejder løbende på at holde administrations- omkostningerne på et minimum for at sikre, at så meget som muligt af din støtte går direkte til nødhjælpsarbejde.
  • Læger uden Grænser
  • Strandlodsvej 44, 2
  • DK-2300 København S
  • Tel: +45 39775600

  • Mail: webshop@msf.dk
  • Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000
  • www.msf.dk